3. søndag efter påske (II)

Fra og med denne søndag sker der en bevægelse i evangelieteksterne frem med pinse. Sorgen ved Jesus’ afsked bliver vendt til glæde ved Helligåndens komme.

Lektien 2.Mos.3,1-7ff er beretningen om Gud der kalder på Moses fra den brændende tornebusk. Guds navn er Jeg Er, siger han til Moses.

Lektien fra Ap.Gern.4,7-12 er den samme som til første tekstrække, altså Peters henvisning til Jesus som den korsfæstede og opstandne, der er blevet hovedhjørnesten efter først at være blevet vraget.

Epistlen Hebr.4,14-16 er forkyndelsen af Jesus som ypperstepræsten der har været fristet i alle ting, og som derfor kan have medfølelse med ethvert menneske.

Evangeliet Johannes 14,1-11 er fra afskedstalerne skærtorsdag aften, hvor Jesus siger: Jeg er vejen. Det guddommelige navn Jeg er viser sig i Jesus, fordi han er fra Gud.

Udvalgte salmer til dagen:
736 Den mørke nat forgangen er
22 Gådefuld er du, vor Gud
20 Jeg ser dit kunstværk, store Gud
379 Der er en vej
377 I Herrens udvalgte
556 I Himmelen
332 På Jerusalem det ny

Her i tiden efter påske får morgensalmen "Den mørke nat forgangen er" med verset "Om påskemorgen, den signede dag..." en særlig kraft. Mads Høck har skrevet en skøn orgelkoral over denne salme, som passer godt til dagen i dag. I evangeliet er tematikken bl.a. ventetid og bevægelse - mod glæden. Johann Pachelbels berømte Kanon kunne måske illustrere både ventetid og bevægelse og i Bachs lille men ret pompøse Fuga i F-dur (fra de 8 små) sker der, som i alle fugaer, en bevægelse og opbygning fra det simple til det mere udtryksfulde. Det samme gør sig gældende i Guilmants/Händels flotte Parafrase over koret fra Judas Maccabeus.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.