I kor med alle engle

·  Download nodeeksempel
·  Køb på noder.dk (PARTITUR)
·  Køb på noder.dk (KORPARTITUR)


I kor med alle engle er en liturgisk musikgudstjeneste til tiden omkring allehelgensdag med såvel korsatser som salmer fra Den Danske Salmebog.

Korsatserne er udsat for ligestemmige kor på flere niveauer, tiltænkt de mange kirker, som har en korskole, hvor såvel spire- børne- som juniorkor indgår. Men hele værket kan også realiseres med et velsyngende kor, som Jakob Lorentzen skriver i forordet til værket.

Det indgår i værket, at også kirkens præst medvirker med liturgisk sang eller oplæsning af disse afsnit. Akkompagnementet er tænkt som en vekslen mellem orgel og klaver, men kan også spilles af orglet alene.

Til værket hører desuden et tekstark til brug for menigheden. Mange af satserne kan bruges som selvstændige korindslag eller som fællessang på andre tider af kirkeåret, ved gudstjenester og koncerter. Hele værket kan også indgå i en højmesse i tiden omkring allehelgensdag.

Indholdsfortegnelse over hele værket:
1. Intrada - Fællessalme ”Den store hvide flok vi se”
2. Læsning af Johannes’ Åbenbaring
I. Indledning
3. Introitus: Lystænding (kor, menighed)
4. Bøn
5. Fællessalme ”Herre november”
6. Kanon ”Det folk, der sad i mørket”
II. Saligprisningerne
7. Korsats ”Salige er de”
8. Talekor ”Hvor kommer det fra?”
9. Fællessalme ”Kom Jesus kom”
10. Korsats ”Så skrøbelig”
11. Recitativ ”Rejs dig, bliv lys” (liturg, kor)
III. En ny himmel og en ny jord
12. Korsats ”Som en frostklar dag i skoven”
13. Bøn ”Novembers grålige lys” (soli, kor)
14. Fællessalme ”Engang skal den komme”
IV. Afslutning
15. Bøn ”Herre, vor Gud, himmelske far” (liturg)
16. Fadervor (kor og menighed på omkvæd)
17. Velsignelse (liturg)
18. Amen (kor)
19. Fællessalme ”Dejlig er jorden!”
20. Exitus ”I hvert et lys der brænder”


Anmeldelse fra PO-bladet af Rikke Juul Morild
"En rigtig god ting ved korværket er, at det enten kan bruges i sin helhed til en liturgisk gudstjeneste, hvor kirkens præst medvirker, eller man har mulighed for at bruge korsatserne enkeltvis, f.eks. som søndagens motet eller til koncerter i tiden omkring allehelgen… Så kære kollega, vi sidder her med et meget spændende og brugbart korværk, som vi kan bruge i tiden fremover – så rigtig god arbejdslyst til jer og jeres kor."
·  Læs hele anmeldelsen her

 

 

OM UDGIVELSEN

· Titel: I kor med alle engle
· Komponist: Jakob Lorentzen
· Tekstforfatter: Lisbeth Smedegaard Andersen
· Instrumentation: Lige stemmer, Vokal solo v. liturg, klaver/orgel
· Udgivelsesår: 2018

Partitur
· Sider: 66 sider
· Format: A4 softback
· FUK 146
· ISMN 979-0-706799-54-4
· Vejl. pris: 249,00 kr.

Korpartitur
· Sider: 28 sider
· Format: 19x27 cm. hæftet
· FUK 146A
· ISMN 979-0-706799-55-1
· Vejl. pris: 89,00 kr.