Syv motetter

Syv motetter

·  Download nodeeksempel
·  Køb på noder.dk


Fra forordet:

"Cantate Domino canticum novum" lyder det i Psalmernes Bog: "Syng en ny sang for Herren". En opfordring som kirkemusikere gennem århundreder har fulgt ved skabelsen af ny musik til hver deres tid.

Det at skabe musik til en samtidig kirke blev også en betydningsfuld del af min organistvirksomhed ved Sct. Johannes kirke i Herning. Musik til orgelbrug, til kirkekoret og koncertkoret Sct. Johannes Kantori - musik til menigheden.

På vokalsiden blev det til en række værker spændende fra omfangsrige kompositioner, som fandt anvendelse ved festgudstjenester og koncerter til værker i mindre skala: Introiti, motetter og altergangsmusik til brug i løbet af kirkeåret. Fra denne sidstnævnte værkkreds stammer de a cappella-satser, der er udvalgt til udgivelse i denne samling.

Musik som kan føje nye facetter til kendskabet af mit bidrag til at skabe ny kirkemusik til "min tid".De enkelte satser rummer i deres musikalske udtryk inspiration fra mange tider og steder, men bæres herudover udtryksmæssigt af den holdning, at de ikke alene skulle udfordre sangerne og menigheden med "nye toner" men også - på traditionens grund - farvelægge kendt tekst og musik for derved at skabe nye oplevelser i en nutidig tilgang til udformningen af kirkerummets musik.

Bjarne Hersbo, 2018

Indhold:
1. Jeg er den gode hyrde
2. Lovsynger Herren, I hans fromme
3. Stille er min sjæl til Gud
4. Herre, jeg stoler fast på din miskundhed
5. Store Gud og frelsermand
6. Vær stærk, min sjæl, i denne tid
7. Jeg er verdens lys

 

OM UDGIVELSEN

· Titel: Syv motetter
· Komponist: Bjarne Hersbo
· Instrumentation: Blandet kor a cappella

· Sider: 32 sider
· Format: 19 x 27 cm.
· FMX 02-014
· ISMN 979-0-706799-50-6
· Udgivelsesår: 2018

· Vejl. pris: 89,00 kr.