Orgelbogen

·  Download nodeeksempler
·  Køb på noder.dk


Fra forordet
Med Orgelbogen har jeg ønsket at skabe en solid basissamling af gode begynderstykker for orgel. Danmark er kendt for sine mange skønne orgler og det er oplagt at give børn og unge en mulighed for at prøve kræfter med orglet. Siden 2012 har jeg arbejdet målrettet med denne opgave. I samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg), Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kirkemusikskolen i Roskilde har jeg startet Orgelklubben, hvor børn og unge mødes for at spille orgel.

Orgelbogen henvender sig primært til børn og unge men indeholder stykker for begyndere og let øvede i alle aldre. Repertoiret er en blanding af kendte salmer, klassiske stykker, nyere kendte klassikere og firehændige satser. Orgelbogen er ikke en decideret orgelskole, men en samling salmer og satser afprøvet i praksis.

Salmerne i Orgelbogen bringes, som i Den Danske Koralbog, i alfabetisk orden. Der er både to- og trestemmige versioner, og det er mine elevers favoritsalmer.
De øvrige satser bliver præsenteret i en relativ progressiv orden. På min hjemmeside www.katrinekristiansen.dk kan du finde registreringsforslag og anden nyttig information.

Tanken med Orgelbogen er at stimulere børn og unge til at spille på verdens største instrument, og at motivere danske organister til at give orgelmusikken videre til næste generation.

Rigtig god fornøjelse!

Katrine Immerkjær Kristiansen, 2015


Anmeldelse fra organist.org (2/2016) af Allan Jarmer
"...i ”Orgelbogen” kan man finde godt materiale til arbejdet med enhver type elev, og man skal vælge i forhold til eleven. Man bliver sjovt nok dygtigere selv og vel til mode af at undervise interesserede elever. Så tag en elev, eller en til. Rigtig god arbejdslyst."

·  Læs hele anmeldelsen her

Anmeldelse fra Organistbladet af Søren Gleerup Hansen
"Alt i alt en rigtig fin samling hvor der er tænkt afvekslende både med hensyn til stil og satstyper. Tillykke med det flotte resultat! Måtte det inspirere mange andre til at gøre ligeså."

·  Læs hele anmeldelsen her

OM UDGIVELSEN

· Forfatter: Katrine Immerkjær Kristiansen
· Titel: Orgelbogen
· Instrumentation: Orgel
· Redaktør: Lasse Toft Eriksen
· Arrangør: Lasse Toft Eriksen
· Illustrationer: Marie Hjorth Matthiesen

· Sider: 96 sider
· Format: A4 Spiralindbundet
· FMX 01-014
· ISMN 979-0-706799-28-5
· Udgivelsesår: 2015

· Vejl. pris: 199,00 kr.